Endelig godt på vej til Den Tredje Limfjordsforbindelse
2. april 2019
retur
De fleste er nok klar over, at regeringen og Dansk Folkeparti har indgået "Aftale om et sammenhængende Danmark" - og at etablering af en tredje limfjordsforbindelse er et centralt punkt i investeringsplanen.
I planen hedder det blandt andet, at der "især i myldretidstrafikken er (...) udfordringer med trængsel på de eksisterende Limfjordsforbindelser (...). Dette har en negativ afsmittende effekt på trafikafviklingen i Aalborg, Nørresundby og det nærmeste opland med tilhørende forsinkelser og trafikale problemer." Og videre står der i planen, at "parterne er enige om, at en tredje Limfjordsforbindelse er et nødvendigt projekt i en aftale om de langsigtede investeringer i infrastruktur", ligesom man "tager godt imod Aalborg Kommunes tilkendegivelse om at bidrage til finansiering" gennem Aalborg Alliancen.
fokus på infrastruktur. Og han fortsætter:
- I første omgang afventer vi en opdatering af VVM-redegørelsen. Den skulle gerne være på plads i 2021. Og derefter er det forligspartiernes forventning, at anlæggelsen af Den Tredje Limfjordsforbindelse kan indledes i 2024. Med tanke på at det tager omkring 9 år at komme i mål, er opgaven nu at se, om ikke det er muligt at komme i gang tidligere end
2024.
VVM betyder "Vurdering af Virkninger på Miljøet" og bruges til at afdække og vurdere, hvilke miljøpåvirkninger og konsekvenser, man kan forvente i forbindelse med store projekter. En VVM-undersøgelse afsluttes med en redegørelse, en offentlig høring og derefter en indstilling til ministeren. Det er derefter op til Folketinget at bestemme, om der skal vedtages en anlægslov.
DERFOR TAGER DET 9 ÅR
- År 0 Ministeren fremsætter anlægsloven - Folketinget godkender
- År 1 Folketinget afsætter penge på finansloven
- År 2 Detailprojektering, udbud, besigtigelse og ekspropriation
- År 4 Anlægsarbejderne begynder
- År 9 Indvielse
Skal Den Tredje Limfjordsforbindelse på plads inden 2030, er der tidsmæssigt næppe det store at hente, når først Folketinget har tiltrådt anlægsloven. Skal der vindes tid, er det et spørgsmål, om det er muligt at få VVM-redegørelsen igennem tidligere end i 2021.